Louise Juul, indehaver og psykolog (cand.psych.aut)
Jeg har drevet virksomheden siden 2012. I min virksomhed arbejder jeg med terapi, personlig (ledelses)udvikling, udvikling af pædagogiske læringsmiljøer, samt organisationsudvikling med særlig fokus på mental trivsel og arbejdsglæde hos medarbejdere og ledelse.
Jeg arbejder primært med den unikke natur i Nationalparken Mols Bjerge som aktiv ramme om såvel de terapeutiske, som organisationspsykologiske aktiviteter. Islandske heste kan også indgå i arbejdet, når jeg arbejder med terapi, personlig ledelsesudvikling eller teamudvikling.
To dage om ugen har min virksomhed adresse i lokaler i Århus C.
Louise Juul, indehaver og psykolog (cand.psych.aut)
Fra start til slut i vores samarbejde er jeg meget omhyggelig med, at vi får afstemt vores forventninger til hvordan opgaven skal løses. Om jeg arbejder med terapi eller organisationsudvikling, så kan opgavens karakter forandre sig og justeringer skal laves i rette tid. På den måde bliver vores forventninger hele tiden afstemte og der skabes og vedligeholdes en god og tryg relation i vores samarbejde.
Personligt tilstræber jeg, at fremtræde uformel, afslappet, humoristisk og meget nærværende. Professionelt er jeg imidlertid meget opmærksom på, at afstemme min kontaktform, så det passer til det menneske jeg indgår et samarbejde med.
Psykologvirksomheden tjener det formål, at hjælpe mennesker og organisationer med at skabe et liv, der sikre mental trivsel og glæde – såvel privat, som arbejdsmæssigt.
Verden stimulerer og motiverer os til, at leve og udfolde et spændende og alsidigt liv i kraft af dens stigende foranderlighed og kompleksitet. At leve i en meget kompleks verden, hvor dagens gældende praksisser nærmest er blevet forældet inden solen er gået ned, udfordre imidlertid vores mentale kapacitet. Og til tider hvad mere end godt er; WHO forudser, at stress, og deraf afledte sygdomme som angst og depression, vil være en af 2 store sygdomsbyrder i 2020. Kun overgået af iskæmisk hjertesygdom.
Min psykologvirksomhed skal, gennem viden, refleksioner og handlinger, hjælpe mennesker og organisationer med at skabe et liv, hvor vores mentale kapacitet bliver udnyttet optimalt og hensigtsmæssigt.
Jeg er udannet Cand.Psych fra Århus Universitet i 2004 og autoriseret ved Dansk Psykolognævn i 2009.
I 2017 afsluttede jeg en toårig konsulentuddannelse (KOK) for erfarne konsulenter og organisationspsykologer, der ønsker at arbejde mere ko-kreativt og multiteoretisk med komplekse opgaver.
Virksomhedens organisationspsykologiske profil har rødder langt tilbage fra før jeg blev uddannet psykolog; jeg er uddannet markedsøkonom tilbage i 1993 med HD i Organisation og Ledelse fra 1999 som overbygning
I de senere år er den kliniske psykologi (terapi) blevet opprioriteret i mit virke. Min indsigt i psykiske faktorers indvirkning på menneskets velbefindende og udvikling har stor indflydelse på såvel mit helbredende og terapeutiske arbejde med mine klienter, som på det organisationspsykologiske arbejde jeg laver; herunder det sygdomsforebyggende arbejde.
I juni 2018 påbegynder jeg en terapeutisk efteruddannelse (NARM – The NeuroAffective Relational Model™), så mine evner til at støtte mennesker i at skabe psykiske velbefindende og balance trænes og udvikles med nye spændende arbejdsmetoder.
Siden jeg blev færdig som psykolog i 2004 har jeg på en og samme tid bevæget mig rundt i de 3 store discipliner indenfor den anvendte psykologi: organisationspsykologi, pædagogisk psykologi og klinisk psykologi.
Fra 2004 og indtil jeg stiftede min egen virksomhed i 2012 var jeg ansat som psykolog på en specialskole og siden som PPR-psykolog i Århus Kommune.
Opgaverne spændte vidt; fra terapi til undersøgelse og vurdering af konkrete børns og unges pædagogiske og psykologiske behov i såvel almene, som specielle læringsmiljøer, til beskrivelse og facilitering af pædagogiske udviklingsprojekter i samarbejde med ledelser og pædagogisk personale.
Jeg har en bred erfaring som underviser og var i nogle år tilknyttet som ekstern konsulent, underviser og eksaminator på efter- og videreuddannelse på Via.
Det var ofte meget store kommunale konsulentopgave omhandlende skoleudvikling, såsom implementering af pædagogiske udviklingsprojekter på såvel medarbejder-, team, som ledelsesniveau.
Jeg udarbejdede og forestod undervisning i alt fra folkeskolernes AKT-funktion, neuropsykologi og neuropædagogik, fagspecifikke kurser i specialpædagogik med fokus på psykologiske perspektiver på intervention, pædagogik og tværfaglighed, til kommunikation.
I de seneste år har jeg fokuseret på min egen efteruddannelse, men bevarer følingen med undervisningsmiljøet som lejlighedsvis censor på pædagoguddannelsen.